Den bedste romkugleopskrift!

Romkugler smager rigtig godt, og så er det nemt at lave dem selv – har du børn så er det oplagt at de kan være med til at rulle dem. Men ingen romkugler uden en romkugle opskrift – herunder finder du den eneste opskrift du nogensinde får brug for. Opskriften er blevet forbedret og afprøvet igennem mange år – til stor fornøjelse for kollegaer og venner.

Opskriften herunder bliver til imellem 50 og 60 romkugler med en størrelse på cirka en bordtennisbold.

Romkugle opskrift

Ingredienser

  • 2 roulader (jeg foretrækker en marcipan og en chokolade)
  • 1 mazarintærte
  • 2/3 toastbrød hvor skorperne er skåret fra
  • 15ml romessens (eller spsk mørk rom)
  • 2-3spsk æblemos (start med 2, og tilsæt en mere hvis den bliver for tør), men kan også bare bruge blendet æblegrød.
  • 2 spsk hindbærmarmelade (eller abrikos)
  • 3 spsk flormelis
  • 3 spsk kakao

Kokosmel eller krymmel. Kokosmel er billigst. 1 glas krymmel rækker til cirka 7-9 romkugler. Jeg vil anbefale at du køber noget Hagelslag hvis du har muligheden for det, for det almindelige chokoladekrymmel man kan købe herhjemme er noget hest!

Sådan gør du

Kagerne deles op i mindre dele (bare en 5-6 dele pr kage), kastes op i en skål sammen med alle de øvrige ingredienser. Brug dejkrogene på din håndmixer eller k-spaden på din køkkenmaskine. Du må ikke bruge piskeriset, da det bare bliver ødelagt. Mix det i cirka 5 minutter (husk at sørge for vende dejen et par gange, da der ellers er en tendens til at det i bunden ikke bliver æltet ordentligt ud. Start med kun at putte to skefulde marmelade og æblemos i dejen – og tilsæt så lidt mere hvis dejen virker for tør. Husk endelig at smage på dejen i processen 😉

Del dejen i 4 stykker og rul dem ud til en pølse i den tykkelse du vil have romkuglerne, og skær dem ud med en kniv. Tril dem i krymmel eller kokos og så er kuglerne klar!

Hvis du går efter en lidt mere chokoladeagtigsmag og er tosset med kalorier, så kan du tilsætte 50 gram chokolade som er smeltet i en gryde sammen med 50 gram smør.

Ovenstående opskrift er lavet/skrevet af romkugle-mesteren Anders H.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.7/10 (41 votes cast)
Den bedste romkugleopskrift!, 8.7 out of 10 based on 41 ratings

5 kommentarer til “Den bedste romkugleopskrift!”

Hej
Jeg vil lave romkugler edderkopper til min søn til at have med i børnehaven.
(Jeg er på ingen måde en ørn til det med st bage) 😉
Jeg skal have ca 40 med, og tænker at de skal være på størelse med dem man køber hos bageren, er her så nok eller skal der dobles op?
Og kan dejen evt fryses også tages op og bruges søndag til fødselsdags gæster?

Mvh astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *